Målgruppesøgningen i Lasso er et værktøj, der hjælper dig med at finde firmaer, der er relevante for dig og din organisation. Du søger i realtid blandt de over 800.000 aktive, danske firmaer. Er du eksempelvis interesseret i at finde firmaer af en bestemt størrelse, inden for en specifik branche eller i et afgrænset geografisk område, kan målgruppesøgningen hjælpe dig.

Med over 70 forskellige søgekriterier kan du indsnævre din søgning for at finde lige præcis de firmaer, der er mest interessante for dig. Bliver listen for lang, kan du prøve at gøre kriterierne mere specifikke.

Læs mere om, hvordan du opretter en målgruppesøgning.

 

Når du er færdig med din målgruppesøgning, kan du:

  1. Eksportere firmaerne til Excel eller dit CRM-system med data, der er relevant for dig.
  2. Gemme kriterierne til senere brug.
  3. Gemme firmaerne i en liste.
  4. Overvåge din målgruppe, f.eks. til at holde dine lister opdateret, eller til automatisk at få oprettet relevante firmaer i dit CRM-system.