Lister i Lasso er mere end bare statiske lister af firmaer og personer. Læs mere om hvordan de kan hjælpe dig i din dagligdag.

Indhold i artiklen:

 

Hvad er lister, og hvad kan de bruges til?

En liste er en samling af firmaer eller personer, som du har oprettet og gemt i Lasso. Det kunne eksempelvis være en liste med dine kunder, en med dine leads eller en med firmaer inden for en bestemt branche.

I menuen i venstre side af skærmen kan du oprette nye lister og se de lister, du tidligere har oprettet. Listerne er opdelt i firmaer og personer.


Listerne kan hjælpe dig med at samle og danne overblik over firmaer og personer, der er relevante for dig og din organisation.

Har du eksempelvis behov for at opdele dine kunder og leads i forskellige grupper, kan du gøre det med en liste til hver gruppe. Du kan let opdatere listerne løbende, og du kan opsætte overvågninger, der informerer dig, når der sker en relevant ændring hos et firma eller person på den valgte liste. 

For hver liste får du et nyhedsfeed, som viser dig de seneste nyheder for de firmaer og personer der er på listen. Nyhedsfeedet for den enkelte liste får du frem ved at klikke på listen.

Når du ikke længere har brug for en liste, anbefaler vi at du sletter den igen. På den måde er din Lasso-portal altid opdateret og relevant.

 

Kom godt i gang med lister

For at komme i gang med at bruge lister, kan du følge de forskellige guides herunder: 

 

Få mere ud af dine lister

Du kan med fordel bruge listerne sammen med andre redskaber i Lasso.

Du kan eksempelvis sætte en overvågning op, der holder dig opdateret om relevante ændringer hos firmaerne eller personerne på den valgte liste. Læs denne guide for at se, hvordan du kan overvåge en liste.