Målgruppesøgninger er dynamiske. Der er måske 934 resultater den ene dag og 1.023 den næste. For at undgå at gentage arbejde, kan du vælge at holde en liste synkroniseret med din målgruppesøgning og derfor altid have en overblik over de firmaer, du har interesse i.

For at komme i gang med at synkronisere en liste skal du:

  1. Oprette og gemme en målgruppesøgning med de kriterier der skal gælde for listen
  2. Oprette og navngive en liste

Opret nu en overvågning på den gemte målgruppesøgning:

  1. Klik på 'Overvågning' i menuen i venstre side af skærmen
  2. Klik nu på 'Opret overvågning' og derefter 'Vælg målgruppesøgning'
  3. Vælg den gemte målgruppesøgning, du ønsker at synkronisere med din liste
  4. I vinduet, der åbner, skal du under 'Tilføj/Fjern fra liste' klikke på 'Tilføj listehandling'
  5. Udfyld de tre drop down-felter:
    1. Hændelse: Tilføjet til overvågning
    2. Tilføj/fjern: Tilføj til liste
    3. Liste: Vælg den ønskede liste
  6. Gentag ved at vælge "Tilføj listehandling" igen og udfyld med:
    1. Hændelse: Fjernet fra overvågning,
    2. Tilføj/fjern: Fjernet fra liste
    3. Liste: Vælg den ønskede liste
  7. Klik 'Gem' i bunden af vinduet, for at gemme overvågningen

Det kan være en god ide også at aktivere notifikationer på overvågningen, hvis du gerne vil have besked, når et firma bliver tilføjet eller fjernet fra listen.

Listen vil nu blive holdt opdateret, når et firma passer eller ikke længere passer på kriterierne for målgruppesøgningen. Listen kan du stadig selv redigere i samt tilføje og fjerne firmaer fra.

Sletter du listen, vil du blive mindet om, at der er oprettet en overvågning til listen.