Vi anbefaler, at du holder dine lister i Lassos portal opdaterede, så firmaerne eller personerne på de enkelte lister alle er relevante i dit overblik. På denne måde sikrer du, at du altid får mest ud af dit arbejde – uanset om du bruger listerne til overblik over kunder, eksport af leadlister eller overvågning af relevante målgrupper.

Når du skal rydde op i dine lister, kan du:

  1. Flytte firmaer eller personer til en anden liste
  2. Slette firmaer eller personer fra listen

Når du er færdig med en liste, anbefaler vi, at du sletter den helt fra dit overblik.

 

Flyt firmaer eller personer mellem lister

Har du brug for at flytte firmer eller personer over på en anden liste, kan du gøre det på to måder.

Vil du gerne tilføje dem enkeltvis, følger du denne guide, der viser hvordan du tilføjer et firma eller en person til en liste. Du kan også slette firmaet eller personen fra en liste med hjælp fra denne guide.

 

Ønsker du at flytte flere firmaer eller personer på samme tid, skal du gøre følgende:

  1. Find oversigten over firmaer eller personer på din liste midt på siden.
  2. Marker de personer eller firmaer, du ønsker at tilføje til en anden liste ved at klikke i boksen til venstre for deres navne 
  3. Når du har markeret alle dem, du ønsker at tilføje til en anden liste, klikker du på 'rediger' øverst til højre på siden
  4. Klik nu på 'tilføj til lister'
  5. Vælg de lister, som de valgte firmaer eller personer skal tilføjes
  6. Klik på "Gem ændringer"

 

Er det firma, du ønsker at tilføje til en liste, ikke på en af dine eksisterende lister, kan du med guiden her tilføje nye firmaer til din liste.

Bonusinfo: Du har også mulighed for automatisk at få tilføjet nye firmaer til en liste, når de passer på dine kriterier for listen. Læs mere om det her.

 

Slet firmaer eller personer fra en liste

 

Vil du gerne slette et firma fra en liste, kan du gøre det på to måder:

Du kan slette et enkelt firma eller en person fra din liste

  1. Søg firmaet eller personen frem i søgebaren øverst på skærmen
  2. Klik på 'Gemt' i øverste højre hjørne
  3. I vinduet, der åbner, fjerner du nu markeringen ud for den eller de lister du ønsker at slette firmaet eller personen fra
  4. Klik 'Gem ændringerne'

 

Slette flere firmaer eller personer ad gangen ved at redigere listen

  1. Klik på den liste, du ønsker at redigere, i den grå bar i venstre side af skærmen 
  2. Find oversigten over firmaer eller personer på din liste til venstre på siden
  3. Her markerer du de personer eller firmaer, du ønsker at fjerne, ved at klikke i boksen til venstre for deres navne
  4. Når du har markeret alle dem, du ønsker at slette, klikker du på 'rediger' øverst til højre på siden
  5. Klik nu på 'Fjern fra listen'

 

Skulle firmaer eller personer blive relevante igen, kan du altid tilføje dem til en af dine lister igen.

Hvis du er nysgerrig på, om et firma senere vil passe ind i en liste igen, kan du oprette en simpel overvågning på firmaet. Her du kan vælge de parametre, der er definerende for, om firmaet er relevant for dig.

Bonusinfo: Du har også mulighed for automatisk at slette firmaer fra en liste, når de ikke længere passer til dine kriterier for listen. Læs mere om det her.